Moralsk og menneskeligt ansvar

Jeg har siden 2016 brugt tid og energi på at være frivillig i Hadsten & Omegns Jagtforening.
Det har været utrolig sjovt og givende, at kunne bidrage til Jagtforenings drift og virke, samt hjælpe og supportere nye såvel som gamle jægere.
Frivilligheden og det at arbejde sammen og trække på samme hammel kan virkelig noget og er utrolig vigtigt.

Jeg har blandt andet:

  • Stået for dialog, udarbejdelse og godkendelse af 3 x miljøgodkendelser (jord).
  • Stået for dialog, udarbejdelse og godkendelse af 2 x miljøgodkendelser (støj).
  • Skaffet nødvendige Lanzonetilladelser til etablering af bedre støjvolde.
  • Skaffet pengene til jordkøb til at etablere støjvolde.
  • Skaffet tilladelse til at man kunne træne/skyde under Corona nedlukning.
  • Skaffet haglskydeprøver til alle klubber med en egnet skydebane. Tog kun 7 år 🙂
  • Skaffet jagtarealer hos 2 venligsindede landmænd til foreningen, således nyjægere, pensionister og alle kan komme på jagt og pleje og nyde naturen.

Som Kong Frederik X formulerede det så smukt, er det tid at tage et “moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden”, og det føler jeg at jeg har gjort.

Alting skal jo have en ende – Grundet nye strømninger i Hadsten & Omegns Jagtforening, hvor samarbejde, moral og ansvar ikke længere prioriteres i bestyrelsen, har jeg valgt at trække mig.

Jeg håber for foreningens og medlemmernes skyld at vinden på et tidspunkt vender, og at man igen finder ind til det vigtige; nemlig frivilligheden og den gode ånd.

/Thomas Thesbjerg